Sjælland Rundt 2022 – Havets Marathon

Tilmeldingerne tikker ind, og du kan stadig nå det. Du kan tjekke deltagerlisten på sitet allerede nu. Savner du en deltager på listen er du meget velkommen til at prikke dem på skulderen. Vi lover et toptrimmet arrangement, uanset om vi er 150 eller 500 både.

Sjælland Rundt sætter i år sejl på en 5-årig satsning som skal placere Sjælland Rundt og de mange sejladser på alle bådejeres kap- eller crusing kalender i mange år frem. 

I år byder Helsingør Sejlklub på en velspækket Race Village, hvor sponsorer fra Helly Hansen, Volvo, Garmin, Klargaard m.fl (Se dem alle her ) står parate med massere af nyheder fra sortimenterne og som altid også en række lækre præmier, hvad enten man er til Race eller Crusing.

Havnen vil summe af liv før, under og efter start- og målstreg krydses. Hold øje med programmet som opdateres løbende. Helsingørs ypperste køkken fra Strandhotel Marienlyst tænder grillen på havnen. De har også god øl i hanerne. Der er store og små koncerter. Sko/Torp leverer finalen.

Sjælland Rundt-teamet håber at se mange af jer til det hele: Musik, mad, hygge, mødet med gamle venner, en cruisetur i Race Village og sidst men ikke mindst masser af sejlads.

Tilmeld jer på https://sjaellandrundt.dk/