Tirsdagssejlads og Onsdagsmatch har første sejlads 2. og 3. maj 2023
Første Onsdagsmatch er den 3. maj. Du kan tilmelde dig sejladserne her. Der vil være præmieoverrækkelse og hygge i Sejlklubben FREMS klublokale, hvor der kan købes øl og lidt at spise.
Første Tirsdagssejlads er den 2. maj. Du kan tilmelde dig sejladsen her.
Onsdagsmatch på bane 1 og 2 starter onsdag den 3. maj med sidste sejlads inden sommerferien den 28. juni. Efterårssæsonen er fra 9. august til 20. september. Find mere om sejladserne her på hjemmesiden.
Vi får også brug for hjælp til at sejle mærkebådene, der lægger bøjer ud hver onsdag. Vi har ligeledes brug for hjælp til at være baneleder og vedligehold af udstyr. Kontakt os her, hvis du er interesseret i at give en hånd med. Vi har brug for frivillige hænder!!
Vi vil holde jer løbende orienteret her på websitet og på Facebook om den nye sæson 🙂
Der vil være præmieoverrækkelse og hygge i Sejlklubben FREMS lokale efter Onsdagsmatch, hvor der kan købes øl og lidt at spise.
Kapsejladser i Øresund 2023
Du kan finde information om nedenstående kapsejladser i menuen Kapsejladser eller du kan klikke på hver enkelt arrangement
- Sundet Rundt – 13 maj
- Copenhagen One Star – 9.-10. juni
- DH_DM 2023 – 25.-27. august
- Saltholm Rundt Classic – 9. september
- Hven rundt ved nat – 15. september
- Bomlukker – 30. september

DH-DM 25.-27. august 2023
DH-DM arrangeres i år af Svanemøllebugten Sejlsport sammen med medlemsklubberne Frem, K.A.S., Sundet, KØS Sejlsport og Sejlklubben København i tæt samarbejde med Dansk Sejlunion. Formålet med mesterskabet er at skabe en sejlads, hvor alle både med gyldigt DH målerbrev kan dyste mod hinanden på forskellige banetyper.
Målgruppen for stævnet er alle kapsejlende både i Danmark med gyldigt DH målerbrev og indmålt symmetrisk eller asymmetrisk spiler. Bådene vil efter tilmeldingsfristens udløb blive inddelt i grupper af Dansk Sejlunions DH-eksperter. Der kåres en officiel Danmarksmester i hver gruppe.
Stævnet løber over 3 dage med distancesejlads fredag og banesejlads lørdag og søndag. Det sociale aspekt er en meget vigtig del af stævnet. Alle deltagere får moleøl efter sejladserne og kan købe forplejning til attraktive priser. Læs mere om stævnet her
Følg med på facebook DH-DM 2023 og på stævnets website www.dh-dm.dk
Frivillig hjælp
Er du en af dem, der gerne vil give et nap med, det er både hvis du kan en time og hvis du har lyst til at være med hele vejen eller noget midt imellem 🙂 For at vi kan holde styr på henvendelserne vil vi gerne bede jer udfylde denne formular:https://forms.gle/8nLNiiYqBwQ7JzAz8
Vi håber at se en masse af jer i august!

Lidt om kapsejladsregler
I denne ualmindelige ventetid vi er i, så er her lidt læsestof af bliver klogere på omkring kapsejladsregler. Hent Regelkursus her
God læselyst!
